KLIPPEKORT

– til vejledning i bogføring i e-conomic


Til dig, som selv klarer bogføringen i e-conomic

  • Har du nogle gange brug for bare lige 10 minutters rådgivning fra en bogholder?
  • Eller har du tidspunkter, hvor du ønskede at du lige kunne ringe til en bogholder og få svar på et momsspørgsmål?

Jeg har løsningen til dig: Klippekort til bogføringsrådgivning.


Klippekort med 10 x 10 minutters rådgivning til lige netop de bogføringsspørgsmål, du sidder med.

Pris: 1.500 kr. + moms


Driller bogføringen?

Din hjælp er kun et klip væk.

DIN HJÆLP ER KUN ET KLIP VÆK


Kender du det, at:

  • Du sidder og har bogført og er pludselig i tvivl, om du må trække moms fra dét ene bilag, som har drillet hele aftenen.
  • Du har fået en faktura fra Tyskland og er usikker på, hvordan den skal bogføres.
  • Du har tastet kvartalets bilag i dit økonomisystem, og har lige brug for et par ekstra øjne for at tjekke om kladden er okay – inden du bogfører den.
  • Du skal til at indberette momsen … men hvordan er det nu lige, at de udenlandske køb skal indberettes.

Med 1264’s klippekort i hånden, kan du få helt ned til 10 minutters rådgivning omkring bogføring, moms, bilaghåndtering … eller hvad du lige står og mangler et godt råd fra en bogholder til.

Du bestemmer selv, om du vil have rådgivningen på:

  • Telefon
  • Skype
  • Mail *)

*) Vælger du mail, bliver mit svar ofte leveret i form af en lille videoguide, hvis der skal mere forklaring til end et par linjer.

Du bestemmer også selv, om du fx gerne vil bruge 6 klip på at holde et møde møde på 1 time sammen med mig på mit kontor.

Rådgivningen får du som udgangspunkt på hverdage fra kl. 8.00-16.00, men svar efter dette tidspunkt kan også forekomme.

KLIPPEKORTET KAN KUN BENYTTES TIL HJÆLP I E-CONOMIC.

Praktiske informationer omkring køb af klippekortet

Lige så snart du har købt klippekortet, kan du gøre brug af det.

Du betaler direkte på linket.

Fakturaen og forretningsvilkårene modtager du kort efter dit køb direkte på mail.

FORRETNINGSVILKÅR:

Forretningsvilkår for klippekort til bogføringsrådgivning på 10 klip á 10 minutter.

Klippekortet kan kun benyttes hvis du bogfører i økonomisystemet e-conomic.

Gyldighed

  • Klippekort kan først benyttes efter, at 1264 har modtaget betaling for hele kortets pris inkl. moms.
  • Klippekort kan kun benyttes af den virksomhed (CVR-nummer) eller person, som fakturaen blev udstedt til.
  • Klippekort er gyldige i 2 år fra datoen for købet af klippekortet. Eventuelt resterende klip efter disse 2 år refunderes ikke.

Tidspunkter og pris pr. klip

  • Rådgivning på hverdag fra kl. 8.00-16.00 = 1 klip pr. påbegyndte 10 minutter
  • 1 klippekort indeholder 10 klip á 10 minutters bogføringsrådgivning, svarende til 150 kr. pr. klip, ekskl. moms

Hvornår kan du får hjælp.

Som udgangspunkt kan jeg træffes alle hverdage. Der kan dog være dage, hvor jeg er optaget af heldags møder – i nogle tilfælde i et par dage i træk. I sådanne tilfælde kan der derfor gå op til 48 timer (weekender, helligdage og ferier tælles ikke med som timer), inden jeg vender tilbage på din mail eller din opringning.

Jeg vender altid tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Du kan med fordel booke mig til et bestemt tidspunkt eller til en bestemt dag, hvis du fx vil bruge klip på et møde over Skype.

Såfremt du har brug for hjælp i forbindelse med fx indberetning af momsen eller andre ting, som indebærer en specifik deadline, så har du selv ansvaret for at kontakte mig i så god tid, at jeg kan nå at vende tilbage til dig.

Hvis du ønsker et 1:1 møde inde på mit kontor i Valby, koster det minimum 6 klip. Altså en time, uanset om du vælger at benytte hele timen eller mindre. Aflysning på selve mødedatoen af et booket 1:1 møde på mit kontor koster 3 klip.

Jeg kan ikke stilles til ansvar for, at du får indberettet for sent med deraf følgende afgift og renter.

Når jeg afholder ferie eller under sygdom, kan du desværre ikke få hjælp.

Du kan ikke få hjælp til:

Klippekortet er helt specielt til dig med en personligt ejet virksomhed og uden ansatte

  • Du kan ikke bruge klippekortet til at få svar på spørgsmål omkring skat, selvangivelse og personlige skatteforhold.
  • Du kan ikke bruge klippekortet til at få svar på spørgsmål omkring løn, HR og personalemæssige forhold.
  • Du kan ikke bruge klippekortet til at få svar på tekniske spørgsmål til specifikke økonomisystemer (bortset fra e-conomic).