Lidt om mig

Jeg har arbejdet med bogføring og regnskab i over 22 år, og jeg beskrives af andre som lidt af en talnørd.

I marts 2011 startede jeg virksomheden 1264.dk.

Jeg elsker bogholderi og plejer at sige “Stik mig en bunke regnskabsbilag, så forvandler jeg mig til Susan, 7 år, juleaften”.

Arbejdsmæssigt er jeg detaljeorienteret, struktureret og informativ. Jeg overholder altid aftaler og sætter en ære i at levere bogholderydelser på en måde, så det forstås både af virksomhedsejeren med flere års erfaring og af iværksætteren, som lige er starter.

Som lønmodtager har jeg arbejdet med hele regnskabspaletten; Regnskabsmedarbejder, Teamleder og Regnskabschef. Mine tidligere arbejdspladser er både større og mindre private virksomhed samt statslige virksomheder.

Mine ydelser passer både til:

  • Virksomheder, som vil have mig til at klare hele bogføringen.
  • Virksomheder, som selv vil bogføre … men lige have muligheden for at få vejledningen, når de har spørgsmål. Her har jeg bl.a. en klippekortsordning, som kan bruges, når bogføringen driller.

Hvis du vil læse mere om min erhvervsmæssige historik, er du meget velkommen til at tage et kig på min LinkedIn profil.

Susan Vestergaard

“HVAD BETYDER ‘1264’ EGENTLIG?”

Jeg bliver tit spurgt, hvad 1264 egentlig står for.

  • “Er det årstallet for, hvornår det dobbelte bogholderi blev indført?”
  • “Er det et postnummer?”

Det er ingen af delene.

1264 står for ‘december 1964’ … min fødselsmåned og -år.

Derudover er det også kort og så består det udelukkende af tal.

Meget smart, når det jo er tal, jeg arbejder med.

At det så også var ret praktisk, da jeg skulle vælge telefonnummer 6116 1264, var kun en ekstra bonus ved at vælge et firmanavn bestående udelukkende af tal.

Susan Vestergaard

bogholder

indehaver af 1264.dk